En skarp kniv gør ikke kun madlavningen nemmere – den øger også sikkerheden og forbedrer smagen af dine retter. Med en skarp kvalitetskniv skærer du præcist, bruger mindre kraft og minimerer risikoen for uheld i køkkenet.

Derfor skal du vælge en skarp kniv

En skarp kniv skærer jævnt gennem ingredienserne, i stedet for at mase eller flænse dem. Dette bevarer madens struktur, saftighed og næringsstoffer. Når du lader knivens skarpe kant glide gennem råvarerne, får du pænere snit og en mere effektiv madlavningsproces.

Bevar smag og friskhed

Vidste du, at en skarp kniv kan gøre din mad mere velsmagende? For eksempel vil en tomat skåret med en skarp kniv bevare sin saft og smag langt bedre end en, der er mast af en sløv kniv. Det samme gælder kød og fisk – rene snit sikrer, at saften forbliver i maden, ikke på skærebrættet.

Desuden forlænger skarpe knive ingrediensernes holdbarhed. Når du skærer med præcision, efterlader du glatte snit, der reducerer iltning og bakterievækst, hvilket holder dine råvarer friske i længere tid.

En investering i bedre madlavning

At investere i kvalitetsknive er ikke kun en fordel for din sikkerhed og madlavningsoplevelse – det er også en genvej til bedre smag og længere holdbarhed af dine råvarer. Med de rette knive bliver madlavningen både sjovere, sikrere og mere professionel.

Opgrader dit køkken med skarpe knive, og oplev forskellen i dag!

The post Hvorfor vælge kvalitetsknive til dit køkken? appeared first on SUBA Knives.

Santoku vs. Gyuto/Kokkekniv

Hvis du leder efter en alsidig kniv, der klarer det meste, både grøntsager, fisk og kød, vil en Santoku eller en Gyuto/Kokkekniv ofte være det perfekte valg for dig. Valget mellem Santoku og Gyuto afhænger af personlig præference. Mange hjemmekokke foretrækker Santoku. Den normalt er 3-4 cm kortere og dermed lidt lettere at manøvrere rundt med, især hvis du ikke har et stort køkken til rådighed. Santoku-kniven kan genkendes på dens afrundede spids.

Gyuto eller Kokkekniven, som den også kaldes, er en lidt større allround kniv, der på grund af sin størrelse kan bruges til det samme som Santoku-kniven, men er også bedre til at skære større stege eller lignende. Nogle mennesker synes dog, at den kan virke en anelse stor specielt hvis du ikke er så øvet i et køkken.

Petty – Den Mindre, Allround Kniv

Hvis du søger en mindre allround kniv, bør du overveje en petty. Disse knive fås normalt i størrelser mellem 130-150 mm og er fantastiske til de mindre opgaver i køkkenet. En petty er perfekt til at hakke løg, klargøre urter, skære grøntsager, trimme kød eller endda filetere fisk.

Sujibiki/Slicer/Forskære-kniv

Står du og mangler den perfekte kniv til at skære fx stegen ud, når den er kommet fra grillen og over på skærebrættet? Eller til at skære et stykke fisk? Så er en Sujibiki/Slicer/Forskære-kniv (Kært barn…..) det ideelle valg. Denne kniv er relativt lang, tynd og smal, så den ikke ødelægger det lækre protein, du har tilberedt. Ved at lave lange strøg udnytter du længden på kniven og opnår et så rent og pænt snit som muligt.

Personlig Rådgivning – Din Præference, Din Kniv

Udover de nævnte typer findes der naturligvis mange andre køkkenknive. De nævnte knive er blot nogle af de mest populære. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, eller hvis du har generelle spørgsmål, er du ALTID velkommen til at kontakte os.

Valg af Skæfteform

Skæfter – Din præference for skæfteform er meget personlig. Vi bestræber os altid på at have et bredt udvalg på lager, så du kan kombinere efter dine ønsker. Hvis du er højrehåndet, foretrækker mange det, der kaldes et Shinogi-skæfte. Det kaldes også et D-formet skæfte, da det ligner et “D”, når du ser på det fra enden. Det har en ”udposning” på højre side, der gør, at det passer godt i højrehånden. Mange venstrehåndede synes dog, at det virker mindre behageligt.

Hvis du er venstrehåndet, hvis flere personer bruger knivene, eller hvis du blot ønsker noget andet end Shinogi-skæftet. Så er et ovalt skæfte eller et ottekantet skæfte et par gode muligheder.

The post Find den perfekte køkkenkniv: en guide til at vælge den rette kniv appeared first on SUBA Knives.

Petty-kniven er en mindre allround-kniv, designet til at håndtere mindre opgaver som grøntsager og frugter. I dette indlæg vil vi udforske, hvad en Petty-kniv er, og hvorfor den er et must-have i ethvert køkken.

-Petty er den lille allround køkkenkniv, perfekt til mindre frugter og grøntsager.

Hvad er en Petty-kniv? En Petty-kniv er en japansk kniv, der deler mange ligheder med en kokkekniv, men i en mindre og mere behændig størrelse. Den har typisk en klinge på omkring 12-16 centimeter i længden, hvilket gør den ideel til præcisionsopgaver og finere skæring. Petty-kniven har en slankere profil og en spidsere spids end en Santoku-kniv, hvilket giver øget kontrol og præcision.

Se vores udvalg af petty-knive her

Hvorfor bør du købe en Petty-kniv?

Fremragende præcision:
Petty-kniven er kendt for sin imponerende præcision. Den mindre størrelse og det slanke design giver dig mulighed for at udføre detaljerede skæringsteknikker, såsom at lave julienne-stykker, fine brunoise eller præcise udskæringer. Uanset om du forbereder delikate grøntsagsdekoreringer eller skærer små frugter til en elegant frugtsalat, vil Petty-kniven være din uundværlige partner.

Alsidighed:
Selvom Petty-kniven er ideel til mindre grøntsager og frugter, er dens alsidighed langt fra begrænset. Den kan også bruges til mindre opgaver som skære mindre stykker kød, filetere fisk eller skære bløde oste. Du vil blive imponeret over, hvor meget du kan opnå med denne lille, men kraftfulde kniv.

Let at kontrollere:
Den mindre størrelse og det ergonomiske design gør Petty-kniven let at kontrollere. Du kan få en komfortabel og sikker greb om håndtaget, hvilket gør det nemt at styre kniven med præcision og minimere risikoen for utilsigtede skader. Det er især vigtigt, når du arbejder med mindre og mere skrøbelige ingredienser.

Praktisk størrelse:
Petty-kniven er ikke kun ideel til professionelle kokke, men også til hjemmekokke og madentusiaster. Den mindre størrelse gør den nem at håndtere, opbevare og rengøre. Du vil sætte pris på dens bekvemmelighed og fleksibilitet, du får altså en kniv der kan lidt af det hele, når du hurtigt skal klargøre mindre portioner eller tilberede måltider i en travl hverdag.

En Petty-kniv er en uvurderlig tilføjelse til ethvert køkken. Med sin fremragende præcision, alsidighed, kontrol og praktiske størrelse er denne allround-kniv perfekt til håndtering af mindre grøntsager og frugter. Uanset om du er en professionel kok eller bare elsker at eksperimentere i køkkenet, vil Petty-kniven give dig mulighed for at udføre madlavningsteknikker med lethed og finesse. Gør dig selv en tjeneste og invester i en Petty-kniv – du vil ikke fortryde det!

The post Petty-kniven – den lille alsidige kniv appeared first on SUBA Knives.

Med sit elegant design og fremragende ydeevne er Gyuto-kniven et must-have værktøj til enhver seriøs kok eller madentusiast. I dette blogindlæg vil vi udforske, hvad en Gyuto-kniv er, og hvorfor den bør have en plads i dit køkken.

-Den klassiske gyuto har ofte et blad på 210-240 mm.

Hvad er en Gyuto-kniv? Gyuto-kniven er en japansk kokkekniv, der kombinerer vestlige design og japanske knivhåndværk. “Gyuto” betyder bogstaveligt talt “okse-sværd” på japansk, hvilket afspejler knivens oprindelige formål – at skære igennem kød. Gyuto-kniven har en længere og tyndere klinge sammenlignet med mange vestlige kokkeknive, hvilket giver den en imponerende skæreevne og alsidighed, men også gør den lettere.

Se vores udvalg af Gyuto-knive her

Hvorfor bør du købe en Gyuto-kniv?

Alsidighed
Gyuto-kniven er kendt for sin alsidighed. Den kan bruges til en bred vifte af opgaver i køkkenet, herunder skæring, hakning, og udskæring af kød, fisk, grøntsager og frugter. Uanset om du skal skære tynde skiver af kød eller hakke løg til en sauté, vil Gyuto-kniven være din trofaste følgesvend.

Skarphed og præcision
Gyuto-kniven er berømt for sin utrolige skarphed og præcision. Den er normalt lavet af stål som feks hvidt, blåt, men det kunne også sagtens være rustfrit, der også holder sin skarphed længe. Den tynde klinge og den skarpe spids gør det muligt at skære igennem ingredienser med minimal indsats og opnå præcise snit. Du vil opleve, hvordan Gyuto-kniven glider let gennem selv de mest delikate råvarer uden at flække emnet, men faktisk skære det.

Professionel ydeevne til hjemmekokke
Selvom Gyuto-kniven oprindeligt blev brugt af professionelle kokke, er den også velegnet til hjemmekokke, der ønsker at tage deres madlavning til næste niveau. Med en Gyuto-kniv kan du udføre avancerede teknikker som udskæring, skæring af tynde skiver og præcise snit, der vil imponere dine gæster og forbedre dine kulinariske kreationer.

En Gyuto-kniv er en uundværlig kokkekniv, der kombinerer alsidighed, skarphed og præcision. Uanset om du er en professionel kok eller en entusiastisk hjemmekok, vil Gyuto-kniven være din ultimative allierede i køkkenet. Invester i en god Gyuto-kniv, og opdag den glæde og bekvemmelighed, det er at arbejde med en kniv af høj kvalitet. Lad Gyuto-kniven blive din pålidelige partner og følgesvend i køkkenet.

The post Gyuto – en sand klassisker (med god grund) appeared first on SUBA Knives.

Santoku-kniven er blevet populær over hele verden takket være sin alsidighed, skarphed og specielt som et virkelig godt alternativ til den klassiske kokkekniv eller gyuto. I dette blogindlæg vil vi udforske, hvad en Santoku-kniv er, og hvorfor det er værd at købe en til dit køkken.

– Santoku-kniven er nem at genkende på sin “næse” og relativt høje knivblad.

Hvad er en Santoku-kniv?

Santoku-kniven er en traditionel japansk kniv, der har vundet stor popularitet i vestlige køkkener. “Santoku” betyder bogstaveligt talt “tre dyder” eller “tre formål” på japansk, hvilket henviser til knivens alsidighed i køkkenet. Den har en kortere og bredere klinge sammenlignet med en traditionel kokkekniv, hvilket giver den en unik balance og kontrol under brug.

Se vores udvalg af Santoku-knive her

Hvorfor bør du overveje at købe en Santoku-kniv?

Alsidighed
En af de største fordele ved en Santoku-kniv er dens alsidighed. Den er velegnet til en bred vifte af opgaver i køkkenet, herunder hakning, skæring og skiver af kød, fisk, grøntsager og frugter. Uanset om du laver en stir-fry, udskærer kød til en festmiddag eller forbereder sushi, vil Santoku-kniven være din trofaste følgesvend. Den er et hak mindre en den klassiske kokkekniv, så mange synes at den er noget nemmere at håndtere.

Komfortabelt design
En Santoku-kniv har en form der gør at mange rigtig godt kan lide at arbejde med den. Stort set uanset hvad du arbejder med i køkkenet vil en santoku være god til opgaven. Den er lidt kortere og i manges øjne lidt nemmere at håndtere til div. opgaver og giver dig større præcision og sikkerhed.

Fremragende madlavningsteknikker
Når du bruger en Santoku-kniv, får du mulighed for at udvikle og forfine dine madlavningsteknikker. Den brede klinge gør det nemt at skubbe ingredienserne fra skærebrættet og ned i gryden eller panden. Bare husk at brug ryggen af kniven. Du kan også udføre fine skæringsteknikker som julienne, chiffonade eller brunoises. Det er blot at give den gas.

The post Santoku-kniven: kniven der kan lidt af det hele appeared first on SUBA Knives.

De køkkenknive man i dag laver i Japan, har faktisk mere med snedker værktøj at gøre.

Lad mig forklare:
For ca. 500 år siden, da Japan var et meget lukket land. Var det langt fra var alle nationer der handlede med Japan, formåede Portugiserne alligevel at sejler til Japan og ligge til i bla. Sakai, her formåede man at sælge tobaksblade og våben til de lokale. Specielt tobaksbladene har haft stor betydning for køkkenknivene i dag. De tobaksblade man købte var stadig som hele blade og da man ikke i Japan havde knive til at skære bladene i mindre, mere rygevenlige stykker. Begyndte de lokale håndværkere i Sakai at ligge hovedet i blød. Man fandt ud af at hvis man lavede knive med inspiration fra måden man lavede stemmejern på. Altså hvor de er slebet fra den ene side og hulslebet på den anden. Disse kunne blive superskarpe og når man skar tobaksbladene, ville de holde sig dejligt luftige og ikke blive mast og ødelagt.

Tobak og Fisk

Der gik ikke længe før nogen begyndte at bruge disse tobaksknive på frisk fisk. Det samme galt her, at fordi knivene var så skarpe ødelagde man ikke fisken. Man beholdt en ren og fin overflade og dermed holdt fisken sig frisk længere end normalt. Dette var en meget glædelig opdagelse da man dengang ikke have køleskabe osv., så enhver forlængelse af holdbarheden var kærkommen. Da formen på tobakskniven ikke var helt optimal lavede man en kniv efter samme idé men med den optimale form, deba-kniven var født.

Dengang stod menuen i Japan på fisk og grøntsager pga. Religion og der gik heller ikke længe inden man begyndte at lave en grøntsagskniv efter samme idé som tobakskniven. Det er den som vi i dag kender som en usuba.

Med de to mest basale knive på plads begyndte man at forfine håndværket og tilføje de knive man syntes manglede til mere specifikke opgaver f.eks. Yanagiba-kniven til at skære den rå fisk i mindre stykker til f.eks. Sashimi, knive til at filetere specifikke fisk samt knive til at skære specifikke grøntsager. Fælles var at indtil nu var langt de fleste knive slebet på kun en side; single bevel, altså lavet som de gamle stemmejern.

Fra Specialiserede til Allround Knive

Sidenhen da Japan begyndt at åbne sig mere op for omverdenen og få inspiration fra forskellige knivdesigns. Da begyndte man også at tilføje flere knivtyper til sortimentet i Japan. Der kom f.eks. en gyuto oprindeligt beregnet til kød (gyu betyder okse på japanske). Man begyndte at lave mere allround knive som f.eks. santoku-kniven der er en kombination af flere andre knive. Langt de fleste af disse mere “moderne” eller allround knive er slebet fra begge sider, double bevel, og nemmere at bruge en de mere traditionelle single bevel.

The post Udviklingen af japanske knive appeared first on SUBA Knives.

At snakke knive i Japan er lidt som at snakke vin i Frankrig. Der findes forskellige områder, som er kendte for deres stil af køkkenknive. Her vil jeg forsøge at give et overblik de mest kendte og fremhæve nogen af de magere jeg synes fortjener dette:

Sakai, Osaka pref:

Det var i Sakai at singlebevel-knivene blev udviklet som beskrevet tidligere. Det er også her at man i dag laver i omegnen af 90 pct af alle håndlavede singlebevel-knive. Der laves også double-bevel knive i Sakai, men det er hovedsageligt single-bevel byen er kendt for. Sammen med produktion af bla. Cykler og røgelsespinde. Byen er så associeret med produktion af kvalitets knive at mange firmaer i Japan er registreret der, selvom deres produktion er i andre dele af landet, man ser også ofte Sakai-navnet indgå i knivfirmaers navne.

Knivmager: Keiichi Fujii, 3. generations knivsliber fra Sakai. Der laver knive under navnet “Sakai Kanechika” En meget sympatisk og hårdt arbejdende mand der har lavet knive i over 50 år. Det er virkelig en fornøjelse at se en mand som ham arbejde, han kender knivene ind og ud og alt foregår med et særligt flow. Han laver knive i mange prisklasser og både single bevel og double bevel samt rustfrit og karbon.

Takefu, Fukui pref:

Der findes rigtig mange gode smede i Takefu og mange af dem har fundet sammen under kooperativet Takefu Knife Village. Det har gjort at det er lidt billigere og nemmere at være knivmager i området når man deles om udgifterne til maskiner osv. Mange af knivmagerne i Takefu er rigtig glade for R2-stålet også kendt som SG2. Der laves hovedsageligt knive i rustfrit stål og hovedsageligt double-bevel. De dygtige knivmagere i Takefu har generelt også været gode til at skabe sig en god kundebase udenfor Japan, derfor kender mange i knivbranchen navne som Kurosaki, Saji, Itou, Takamura og mange flere.

Seki, Gifu pref:

Seki er en by der ligger inde midt i Japan, ca. et par timers kørsel fra Nagoya, som er lidt mere kendt. Seki var før i tiden mest kendt for at være en af byerne hvor der for alvor blev produceret katana´er. Nu til dags er det dog mest køkkenknive, foldeknive, barberblade, sakse og andet skæreværktøj der laves i byen. Specielt bliver der i Seki produceret med maskiner. Hvorimod det ofte i Takefu og Sakai er mere håndlavet. Det gør at man fra Seki ofte finder lidt billigere knive og ofte også knive i de blødere ståltyper.

The post Knivområder og karakteristika appeared first on SUBA Knives.

Gennem tiden har der været mange myter omkring hvor damask-metoden kom fra, nogen mener Indien, andre mener bla. Syrien, noget som de fleste dog kan blive enige om er at da Ghengis Kahn gjorde sit indtog i store dele af Asien. Udbredte han også denne måde at smede på hvor man byggede stålet op via foldning og fik banket urenheder ud af stålet. Det er en metode som praktisk talt er uddød i dag. Men mange synes at det damask-mønster som blev lavet ved denne smedemetode, var utroligt smuk hvorfor man også fremkalder et lignede mønster på mange knive i dag.

Mange lag er vel bedre?

Man ser oftest damask-mønstret på double bevel knive. Det fremkommer ved at man har et hårdt kernestål som, hvis det stod alene, ville være meget tyndt og skrøbeligt. Derfor pakker man det ind mellem (traditionelt set) 2 lag blødere stål eller jern, på den måde stabiliserer man kernestålet, hvis man i stedet for at centrer kernestålet mellem 2 lag, så tilføjer en lang række f.eks. 64 og sørger for at de lag er af to lidt forskellige hårdheder, men stadig væsentligt blødere end kernen. Når man så sliber kniven ind/formgiver den, så vil lagene blive blotlagt og efter noget polering, en evt. ætsning, glasblæsning eller andet, kan man gøre disse lag synlige.

På billedet ses en kniv fra Suba Sumi-serien med adskellige lag lagt omkring det hårde VG-10 Stål

Det er en udbredt misforståelse at “jo flere lag, desto bedre kniv”. Det er et klassisk salgstrick ofte fortalt af sælgere der ikke selv har sat sig dybt ind i knivproduktion. En kniv i 3 lag kan bestemt være lige så god, eller endda bedre end en kniv i f.eks. 176 lag.

Honyaki, den hellige gral

Knive kan naturligvis også laves i ét lag, det ser man ofte ved billigere, blødere knive. Samt knive der er tænkt som “beatere” altså knive der skal holde til at kunne udføre lidt mere grove opgaver. Det skyldes at når stålet er blødt så kan det godt stå alene uden at det bliver skrøbeligt. Udover at det oftest er billigere knive der er lavet af ét stykke stål. Uden nogen form for beskyttelse af stålet, så er nogen af de mest prestigefyldte knive i Japan også kun lavet i ét stykke stål.

Det kan lyde besynderligt at både de billigere og utroligt kostbare (ofte omkring dkr. 10.000 pr stk.) begge er lavet af ét lag stål. Det kommer sig af at det er to vidt forskellige måde at lave knive på og to vidt forskellige stål. De billigere, blødere er oftest mere eller mindre masseproduceret på en maskine og standset ud/laser skåret ud af et større ark stål og ellers har nærmest ingen menneskehænder rørt ved dem.

Honyaki, som den meget kostbare knivtype kaldes er lavet af Japans dygtigste smede og slibere. Der går mange år før man bliver i stand til at fremstille den slags knive. Man tager ét stykke karbon stål oftest hvidt stål, som man begynder at bearbejde, når man kommer til hærdningen, kommer man et lag ler på ryggen af kniven. Det isolerer den under den ekstreme varme og nedkøling. Det gør rent praktisk at kniven er hårdere i æggen/skæret end den er i ryggen. På den måde stabiliserer sig selv en smule. Dette er bestemt ikke en begynder kniv og kræver træning både at bruge ordentligt og vedligeholde. Men når de er slebet rigtigt, poleret ordentligt op er der intet smukkere når det kommer til knive.

Se også “Hvad er damaskusstål”

The post Hvad betyder lag I knive? appeared first on SUBA Knives.

Bliver maden bedre?

Ja- Det er for den sags skyld rigtigt, maden skal nok blive spiselig. Jeg ser det at bruge gode knive lidt som at køre en bil, det er et spørgsmål om komfort (måske også blærerøvsfaktor for nogen). Men bestemt også et spørgsmål om økonomi. En dårlig/sløv kniv vil ikke skære på samme måde som en god, skarp kniv. Den vil “kløve” det du ønsker at skære mere end egentligt at skære. Det betyder at du vil opnå en meget renere overflade på de emner du skærer hvis du bruger en god skarp kniv. Tag f.eks. En tomat, én ting er udfordringen med at bryde igennem skindet, som mange nok har haft problemer med en sløv kniv, men yderligere vil du med en sløv kniv mase tomaten og saften vil løbe ud på skærebrættet i stedet for at bidrage med god smag på din tomatmad.

Tomater og sushikokke

Omvendt vil saften blive inde i tomaten hvis du bruger en god skarp kniv. Da du ikke har behov for at lægge noget pres på, men blot trække kniven igennem. Netop denne teknik er den samme som sushikokkene i Japan bruger når de skærer sashimi.

Netop fordi sashimi dybest set “bare” er skiver af rå fisk så er det så eventyrligt vigtigt at den bliver skåret af den rigtige fisk, rigtige udskæring, men også med den rigtige kniv og teknisk. Da man på den måde kan sikre sig at fisken fremstår så ædel som overhovedet muligt. Så når du nænsomt dypper den i soya og ligger den på tungen, så vil du smage det salte soya, efterfulgt af fantastisk frisk fisk. Var selv samme fisk skåret med en dårlig kniv, ville overflade (som med tomaten) blive ujævn og fisken ville suge soya ind i sig (forstil dig at male enden af et stykke træ) så når du spiste den vil den blive mere en “grød” af smagsindtryk. Det vil være synd for fisken der har ofret sit liv til os.

Økonomi i skarpe knive

Det samme gør sig gældende når vi kigger på f.eks. salat og mange andre grøntsager. Skærer du det med en skarp god kniv vil det holde sig friskt længere da du ikke kvaser det. Næste gang du skærer en steg ud med en dårlig/sløv kniv så prøv at kig på skærebrættet. Se al den saft som du ville ønske stadig, var i kødet, men nu er løbet ud pga. En sløv kniv der aser og maser.

Med dette i mente vil jeg vende tilbage til min sammenligning med biler. Ja, en ting er komforten ved at have en lækker ny kniv der skærer godt, ligger godt i hånden osv. Men når du på din restaurant kan servere mere saftigt kød, friskere grøntsager, måske ikke behøver skære dem så ofte, så betyder det penge i kassen, noget de fleste chefer plejer at værdsætte.

The post Hvorfor overhovedet bruge gode knive? appeared first on SUBA Knives.

Dem der nemt ruster

Hvidt stål / Shirogami
Stålmager: Hitachi

Hvidt stål anses som de reneste og ædleste af stål brugt til knive i Japan. Der findes forskellige inddelinger af hvidt stål 1-3 der afspejler karbonindholdet, altså hvor hård stålet/kniven kan blive og hvor delikat en æg den kan holde. Hvidt 1 stål indeholder mest karbon af de 3 med 1,25-1.35 %

Se f.eks. denne kniv lavet i hvidt stål

Blåt stål / Aogami
Stålmager: Hitachi

Blåt stål er hvidt stål hvor der er tilsat lidt Krom og Tungsten, Kromet gør det lidt mere rust resistent (ikke at forveksle med rustfrit) og tungstenet går det lidt mere hårdfør. Der findes ligesom med hvidt stål 3 inddelinger, Blåt 2, Blå 1 og Blåt Super stål, sidstnævnte med det højeste karbon indhold på 1,4 – 1,5 %

Se f.eks. denne kniv lavet i Blåt 2 stål

Gult stål / Kigami
Stålmager: Hitachi

Gult stål er hvidt stål “før det bliver hvidt stål”. Gult stål indeholder flere urenheder end Hvidt stål og kan derfor ikke tage så fin en æg, men er ofte også en del billigere. Karbonindhold: 1,05-1,15%

De “rustfrie”

Vær obs på at ingen knive er 100 pct rustfrie, dem der er opført i denne kategori ses dog normalvis som “rustfrie” men se det mere som “har sværere ved at ruste”

VG10
Stålmager: Takefu

VG10 er en ny-klassisker indenfor knive i Japan, og der er en grund til at så mange bruger det og det nærmest altid bliver nævnt som referencepunkt når man snakker stål. Det bliver brugt utroligt meget i Seki, Gifu pref. Hos nogen af de større knivproducenter. Holder en god skarphed længe (under de rigtige forhold) og er nem at vedligeholde. Man ser også ofte VG10 stål i foldeknive. Indeholder ca. 1 % karbon.

Gin3
Stålmager: Hitachi

Minder på nogen punkter lidt om VG10, har et karbonindhold på 0,95-1.10% og et kromindhold på 13-14% altså er den lige vippet over til hvad der betegnes som rustfrit og har de ca. 1% karbon som VG10. Gin3 bruges dog i stort omfang af de mindre knivmagere hvorimod VG10 ofte er de mere maskinproducerede knive.

Se f.eks. denne kniv lavet i Gin3 stål

AUS10
Stålmager: Aichi

Både et udbredt stål i Japan og USA. Indeholder 0,95-1,10% karbon og 13-14,5% krom. Og er “storebroren” til AUS8. Bliver både brugt i de mere maskinlavede knive samt håndlavede. Jeg ser det personligt som Aichi bud i “the big three (VG10, Gin3 og AUS10)” som på mange måder sætter en benchmark mht. stål.

AUS8
Stålmager: Aichi

En blødere udgave af AUS10, indeholder ca. 0,8 % karbon og bliver ofte brugt til mere serieproducerede knive i Seki. En kniv med dette stål vil langt de fleste blive rigtig glad for, den chipper ikke så nemt som de hårdere og holder stadig skarpheden fornuftigt længe.

ZDP189
Stålmager: Hitachi

En af de nye drenge i klassen. En ståltype der for alvor spiller med musklerne, med et imponerende 3% karbon indhold sætter den langt de fleste andre ståltyper til vægs på den front, samtidigt med at den med 20 % krom stadig betegnes som rustfri. Det er en ståltype som hovedsageligt bliver brugt på mere maskinlavede knive. Da det er noget værre bøvl at både smede og slibe i hånden (under produktionen). Ved vedligeholdelse i hjemmet kræver det nogen gode slibesten. Så kan du også sagtens få en god æg som holder utroligt længe.

The post Om de forskellige ståltyper appeared first on SUBA Knives.

Vestlige skæfter

De vestlige skæfter er ofte lavet af træ eller plast, eller en blanding. Netop en blanding er blevet meget udbredt de seneste år i knivbranchen både i Japan og resten af verden. Det er produktet kaldet Pakka-wood som er lamineret træ. Lamineret med en plast-art under voldsomt tryk, det gør at man får et utroligt stabilt produkt som kan formes og farves i alverdens udgaver og som er meget modstandsdygtigt overfor vand, kødsaft mm.

Japanske skæfter

De japanske skæfter laves ofte af træ såsom Magnolia, ichii-træ, valnød og i mere eksklusive tilfælde Ibenholt. Foruden træ er skæfterne ofte lavet med en “forholk” af horn. Det kom sig af at man i gamle dage før man for alvor begyndte at lime skæfterne på, havde problemer med at træet udvidede sig over tid og begyndte at blive løst. Derfor fandt man på at sætte et stykke horn på som kunne holde lidt sammen på skæftet. Nu til dags er det ikke længere et problem. Man bruger nu lim eller andet til at holde skæftet på og træet i større omfang er vokset mm. Man sætter dog stadig ofte horn på af traditionelle grunde, på billigere knive kan man også se plast forholk.

Skæfterne der er lavet i den traditionelle japansk stil. Vil oftest være D-formet (oftest set til højrehåndede), Oktagonale (8-kantet) eller ovale. Der er intet rigtigt eller forkert når det kommer til udformningen. Det handler simpelthen blot om hvad du føler er bedst.

The post Om de forskellige skæfter appeared first on SUBA Knives.

Single bevel

En knivskategori der dækker over de traditionelle japanske knivtyper Deba, Yanagiba (se billede ovenfor) og Usuba, hhv. Til at filetere fisk, skære fisk ud til mundrette stykker og grøntsager. De er oftest smedet som det man kalder “ni-mai”/2-styks betydende at det er et hårdt stykke stål det er sat ved siden af et blødere. Så du skær med det hårde og det bløde stabiliserer. Det betyder at knivene i denne kategori er lavet til enten højre eller venstrehåndet.

Det hårde stykke stål vil være let konkav på bagsiden (den side ind mod dig selv). Det er den for at lave æggen så tynd og delikat som muligt. Det er også for at emnet du skærer i ikke bliver udsat for unødigt pres. Samt vil få et naturligt let fald fra kniven og ikke klistre mod bladet. Denne kniv kategori er specielt velegnet til blødere emner såsom fisk da de vil trække let ind mod det emne du skærer.

Double bevel

Dette er typen de fleste tænker på når man snakker knive generelt. De vil som udgangspunkt være opbygget symmetrisk med et evt. kernestål i midten. Samt et eller flere lag på hver sin side som stabilisering af kernen. Det var en måde at lave knive som japanerne fik inspiration til da Japan åbnede mere op mod vesten og man fik inspiration til designs derfra.

Samtidigt kom der et behov for knive til at skære andre emner med et blot fisk og grønt. Som hidtil havde været menuen i Japan pga. Religion feks da man begyndte at opdrætte kvæg. Hvortil man udviklede gyutoen (gyu betyder okse på japansk, tou sværd). På den måde formåede man at lave knive baseret på det japanske håndværk og gode stål. Samt kombinere med design-inspiration fra vesten.

The post Single bevel vs double bevel appeared first on SUBA Knives.

Deba (Deba)
Bruges til at filetere fisk med. Grundet den er ret tyk/bastant kan man også bruge den eneste del/hælen til at hakke igennem mindre ben og busk i fisken. Mange japanske kokke laver en “koba” på debaer, så de slibes i en let højere vinkel for at gøre dem lidt mindre skarpe, men til gengæld gøre dem mere holdbare/robuste ift småben. De japanske kokke fileterer på en anden måde end man lærer i Danmark. Derfor foretrækker mange danskere en smal fleksible kniv til at filetere med. Denne forskel gør at de fleste japanere fortrækker en deba. Størrelsen på Debaer varierer alt efter hvor stor en fisk man ønsker at filetere. De fås normalt ned til ca. 120 mm (ofte kaldet ko-deba, ko= lille) og optil ca. 240 mm

Yanagiba inkl. kiritsuke yanagi og Sakimaru (Yanagiba kniv)
Når fisken er blevet fileteret med deba-kniven og ligger i fileter vil man så gribe ud efter min yanagiba for at skære den i mundrette stykker til f.eks. sashimi. Husk på at man i Japan som udgangspunkt spiser med pinde og derfor serveres langt de fleste japanske retter således at de nemt kan spises med pinde. Yanagibaen er relativ lang, ofte 270 – 330 mm og tynd, så når man sætter hælen af kniven på fisken og trækker bladet mod sig vil man ikke ligge pres på fisken eller mase den, hvorfor man får en super delikat fin skive. Havde kniven været lille ville man skulle “file” frem og tilbage, hvilket havde skabt en mere ujævn overflade som ikke vil være behagelig i mundfølelsen samt vil suge mere soya til.

Usuba Kanto og Kansai
Usuba-knviven er en af de knive der kræver lidt træning for de fleste at bruge. Den er hovedsageligt lavet til at skære “katsuramuki” (at skrælle specielt kinaradis rundt) for derefter at skære ud som en luftig salat. Udover katsuramuki er kniven også fantastisk til mere delikat grøntsagsarbejde. Der findes 2 udgaver Kanto og Kansai, Kanto er regionen i Japan hvor Tokyo er og her bruger man traditionelt en usuba med en flad spids hvorimod Kansai er der hvor Osaka og Sakai ligger hvor man normalt vil foretrække den mere runde spids.

De andre single beveled

Mioroshi Deba
Som navnet antyder har det noget med en deba at gøre, nærmere bestemt er en mioroshi deba, en deba der er længere, smallere og tyndere. Den bruges ofte som en blanding mellem en deba og en yanagiba, så lidt til begge ting. Nogen ser dog skeptisk på dem og mener at så er den heller ikke rigtig god til nogen af tingene. Det er jo smag og behag.

Takobiki / Fugubiki
Takobiki og Fugubiki er yanagibaens fætter og kusine, Tako betyder blæksprutte på japansk. Kniven som minder om en lidt mere lige yanagiba der har fået kappet spidsen af, blev/bliver også brugt til at skære blæksprutte. En del kokke bruger den dog som en alm yanagiba. Det er blot et spørgsmål om præference. Fugubikien er en både smallere og tyndere udgave af en yanagiba, den er specielt lavet til at skære den meget giftige fugu-fisk/blowfish som er ret sej i strukturen og skal skæres super tyndt, det er fugubikien fantastisk til.

Double bevel

Gyuto (Gyuto / Kokkekniv)
Gyutoen er nok den mest udbredte af double beveled køkkenknive. Den er oprindeligt lavet til at skære større kødstykker. Men langt de fleste bruger den i dag til alverdens opgaver i køkkenet. Den minder meget om den europæiske kokkekniv. Husk dog at japanske knive generelt er mere “sprøde” end europæiske. En gyuto vil ofte være 210 – 270 mm.

Santoku (Santoku kniv)
Santoku kan oversættes til “3-opgaver” og der menes Kød, fisk og grønt, altså lidt det hele. Det er en kniv der blev udviklet da man begyndte at lave mere og mere mad hjemme i de små japanske køkkener. Da det at bakse rundt med en større gyuto ikke var så praktisk, samtidigt med at en santoku i manges opfattelse er nemmere at manøvrere da den er lidt mindre, ofte 165 – 180 mm.

Sujibiki (Sujibiki)
Suji betyder protein-fibre og hiki/biki betyder “at trække”. Altså er denne type kniv lavet til, lidt som beskrevet med yanagibaen at trække kniven igennem protein såsom fisk og kød. Jo mindre der files frem og tilbage, jo renere et snit og jo mere saft og kraft beholder emnet = mere smag. Derfor har sujibikien også lidt samme form som en yanagiba. Lang og tynd men dog slebet på begge sider så den er lidt nemmere at bruge.

Petty (Petty kniv)
Navnet “Petty” kommer fra det franske “Petite” og er som de sprogkyndige nok har gættet en lille kniv. Det er en kniv lavet til de mindre opgaver i køkkenet, ordne grøntsager, mindre udskæring mm. Ofte vil en Petty være 125 – 150 mm  En fantastisk lille kniv, der ofte vil være en af de første i et knivsæt.

Nakiri (Nakiri kniv)
Nakirien er broren til usubaen, den er dog slebet på begge sider, double bevel og noget nemmere at bruge til flere forskellige grøntsager, dog er den specielt god til bladgrønt, såsom spinat, kål o.a. pga. Den flade profil.

Brødkniv
Tjaaaa, den er god til brød. Det er vigtigt at holde sig for øje at det er meget lidt brød der spises i Japan. Og det man spiser, har ikke en hård/sprød skorpe som ellers er kommet på mode i Europa. Derfor er det også et fåtal af japanske firmaer der laver reelle brødknive. Da de ofte laver knive med fokus på hvad de kender til og er gode til. Det kan dog lade sig gøre at finde japanske brødknive, de vil dog ofte være lavet af større firmaer med eksport for øje.

The post Hvad bruges knivene til? appeared first on SUBA Knives.

Knivteknik på Bløde Emner

Det bedste resultat opnås hvis man ved blødere emner såsom tomat sætter hælen af kniven på emnet. Derefter trækker man kniven mod sig, da man på den måde vil undgå at ligge unødvendigt pres på emnet. Man vil jo gerne beholde saften i f.eks. tomaten.

Knivteknik på Hårde Emner

Skærer man et hårdere emne såsom gulerod, knoldselleri eller lign vil man starte nærmere spidsen af kniven. Derefter bruge vægten fra arm og håndled til at bevæge kniven fremad og igennem emnet.

Undgå At Hakke Op-og-Ned

Bare at hakke kniven op og ned vil ikke fungere særligt godt da man ikke udnytter “tænderne” groft sagt: forstil dig at skære et stykke træ ved at presse saven igennem.

The post Om skæreteknik appeared first on SUBA Knives.

Indledning
Der er meget debat om hvad der er bedst. Og specielt om det er ekstra penge værd at købe håndlavede knive. Lad mig sige det fra start, jeg synes ikke der er noget korrekt/endegyldigt svar. Når man laver en kniv i Japan, er der mange arbejdsgange og som udgangspunkt er de delt op mellem 3 personer/firmaer; smed, sliber og skæftemager der arbejder sammen om at lave den færdige kniv. Alle 3 håndværk er nogen der tager lang tid at lære og senere specialisere sig i.

Er det altid enten eller?
Smeden vil tage stålet varme det op, banke det ud. Evt. ligge det sammen med andet stål eller jern og banke endnu mere og til sidst hærde og temperere bladet. Sliberen modtager så kniven der på dette tidspunkt vil være lige tyk over det hele. Derefter begynde at tynde bladet ind så det får den profil man ønsker. Så er det tid til at polere kniven så den får den finish man ønsker. Evt. trække damaskusmønsteret frem, og sætte den endelige æg på kniven. Så kniven nu er skarp. Skæftemageren laver som du nok har gættet, skæftet. Det gør han af f.eks. magnolia træ der formes, brændes og bores hul i til tangen på kniven. Der sættes f.eks. en “ferrule” på af bøffelhorn og det hele slibes, poleres og vokses. Derefter samles bladet og skæftet, ofte af sliberen eller et salgsfirma.

Ovenfor er angivet hvordan en håndlavet kniv er lavet, dog kan én eller flere af disse arbejdsgange erstattes af maskiner, det gør ikke nødvendigvis kniven dårligere, men det vil ofte gøre kniven billigere. Det er med knive som med alt andet, jo længere tid håndværkerne bruger på kniven jo flere penge vil de gerne have for den.

Personlig Præference
Det er et emne der ofte diskuteres i Japan blandt knivmagere, men jeg synes ikke man kan sige hvad der er bedst håndlavede knive eller (helt eller delvist) maskinlavede knive, det er et spørgsmål om præference. Personligt går jeg meget op i håndværket og traditionerne omkring knivproduktionen og ønsker derfor at købe så håndlavet som min pengepung giver mig mulighed for, for at støtte det og sørge for at de også findes i morgen.

The post Maskinlavet vs. Håndlavet appeared first on SUBA Knives.

De Europæiske

Europæiske knive er også ofte en del tungere end japanske da de er lavet, som det man kalder “full-tang” hvilket, betyder at der løber stål helt ned gennem skæftet hvilket giver noget mere vægt hvorimod på de japanske vil man ofte kun have en tynd “tang” som man sætter skæftet på, det gør knivene lettere og mere “næse-tunge” Smag og behag.

De Japanske

De japanske vil også ofte blive lavet med stål der indeholder mere carbon i stålet. Hvilket gør at de vil holde sig skarpe længere, men også blive mere sprøde i brug. Derfor er det supervigtigt at du ikke er voldsom ved dine japanske knive.

Knive og biler

Jeg sammenligner det ofte med biler, hvis du kører på en racerbane med fri hastighed og lækker vej, så vil mange foretrække en racer af en art, men skal du i skoven på jagt, er en lav, aggressiv racer næppe det bedste. Nøjagtigt det samme med knive! Europæiske og Japanske er ofte begge fantastiske knive, dog ofte til hver deres ting.

Men vi elsker nu de japanske….

The post Europæiske vs japanske knive appeared first on SUBA Knives.

Hvad man skal gå efter når man vil finde sig en ny kniv, er meget personligt; vægt, balance, stil/type, skæfte-form og materiale og stål mm. Er alle faktorer folk kan vælge til eller fra, der er intet eksakt svar på hvad der er bedst. Dog vil jeg altid opfordre til at man som køber besøger nogle butikker og prøver så mange knive som muligt inden man beslutter sig for hvad man kan lide. Er du kok eller på anden måde har din omgang i køkkener, så se om du kan låne nogen knive fra kolleger, prøv nogen forskellige og find ud af hvad du kan lide.

Der findes desværre folk i knivbranchen der ikke har moralen helt på sin side. Vi ser flere og flere knive der er produceret billigt/dårligt i bla. Kina, men så solgt som topkvalitets japanske knive. Jeg har gennem mine år i knivbranchen lagt mærke til nogle gennemgående træk hos firmaer jeg synes har en tvivlsom forretningsstrategi. Jeg vil her at samle nogle af de punkter jeg synes burde få dine alarmklokker til at ringe:

Ofte bliver knivene kun solgt via internettet

Ofte vil man se besparelse på f.eks. 70 pct på hele kniv sæt

Mange “snydefirmaer” vil nævne røverhistorier om samurai-sværd og alverdens andre buzzwords, hvorimod mere reelle firmaer vil holde sig til lowkey facts.

Du kan altid forsøge at spørge ind til: producent, Rockwell/hårdhed, ståltype, skæftematrialer mm. Hvis ikke sælger kan komme med et overbevisende svar, bør du måske lægge dine penge et andet sted.

Har du mulighed for det, så bed om at se 2 af den samme kniv. Hvis damask-linjerne er ens, så undgå at købe dem. Det kunne meget vel tyde på at de er ætset eller printet og altså ikke rigtigt lavet.

The post Hvordan undgår du at blive snydt når du køber knive? appeared first on SUBA Knives.

En skarp kniv gør det ikke alene sjovere at arbejde i køkkenet, men det gør også at frugt, grønt, kød mm holder sig frisk længere og at nogen emner faktisk kan smage bedre når de er skåret med en skarp kniv. Se mere under “Hvorfor overhovedet bruge gode knive?” Og når du har lært at slibe knive, så glem ikke at se udvalget af Japanske Slibesten her

Dette skal du bruge:

Slibesten: Jeg anbefaler en slibesten i korn ca. 1000 og ca 3000 som en god “starter-kombination” så kan du altid tilføje flere sten når du bliver mere øvet. Har din kniv skader der ikke umiddelbart kan klares på en grit 1000, vil jeg anbefale dig at få hjælp fra øvede, da man nemt laver stor skade på kniven ved de meget grove sten hvis ikke man er trænet. 

Vand – 2 stk. 50ører – betonblok el lign – skridsikker måtte – viskestykke 

• Stenen ligges i vand i ca. 10-15 min. Inden brug (indtil der ikke længere kommer luftbobler op af den), placér stenen på betonblokken med den skridsikre måtte mellem, sørg for at alt er stabilt, Sikkerhed først!
• Hold kniven i din primære hånd i en 45 graders vinkel på stenen. De 2 mønter ligges oven på hinanden og knivens ryg ligges på mønterne, dette giver dig en vinkel på ca 14 grader som du skal forsøge at holde under hele slibningen. Jo bedre du holder den vinkel, desto bedre resultat!
• Bevæg nu kniven frem og tilbage over stenen med et let pres når du bevæger kniven i retningen af den ryg, et optimalt pres vil være ca 2 kg (prøv det evt. på en vægt), men lad dig ikke skræmme, øvelse gør mester. Alt efter hvilken type kniv du sliber kan det være svært at få slebet spidsen, løft derfor din albue en smule op så du vipper kniven en smule og kan slibe spidsen af kniven også.
• Når du kan mærke en burr/grat på hele skæret så kan du vende kniven og slibe den anden side. Det gøres på samme måde, bare tag dig god tid, det er ikke en konkurrence om at være hurtigst, hellere få et godt resultat.
• Når du har fået lavet en burr/grat på den anden side nu. Så tager du den finere sten og begynder at slibe på den, den fungerer på samme måde, med de 2 mønters vinkel og et let pres når du bevæger kniven i retning af dens ryg. Når du har skabt burr/grat på hele skæret så vender du kniven og gør samme på modsatte side.

Burr/grat

Efter du har skabt burr/grat på begge sider på den fine sten er du så småt færdigt. Du mangler nu at gøre det man kalder de-burr.  Altså at fjerne den grat du har siddende på kniven. Nogen bruger stenen til det, men specielt i begyndelsen vil jeg anbefale at gøre det på feks et viskestykke. Det vil også kunne gøres på en læderstrop, en avis eller anden grov, blød overflade. Stryg kniven med ryggen først i en lidt højere vinkel end du har slebet på. Stryg kniven på begge sider så du fjerner graten på den måde. Prøv derefter at skære i et stykke avispapir. Du ønsker at få så rent et skær så muligt, med så lidt lyd som muligt. Mærker du små hakker når du skærer avisen, kan det være at du stadig har resterende grat på kniven. Prøv derefter at stroppe den lidt igen.

The post Slibning af knive (double bevel) appeared first on SUBA Knives.

– Først og fremmest vil vi anbefale at man sliber sine knive på flade slibesten. Samt vedligeholder knivene på en fin slibesten såsom f.eks. korn 3000, en smule finere eller på læder med en polérpasta.

Vi har selv arbejdet i køkkener og ved at der ofte kan være fuld fart på. Det er langt fra midt under aften-service at man hiver en slibesten frem og begynder at polere sine knive. Derfor anbefaler vi, hvis man står og skal bruge lidt mere skarphed fra sin kniv. Så brug et strygestål hvis ikke man har tid til andet. Dog vil en større anbefaling gå på at man f.eks. efter hver aften-service eller som minimum én gang om ugen, vedligeholder sine knive på en fin slibesten (korn 3000 eller finere). Stryger dem på en læder-buff (f.eks. et stykke okselæder limet fast på en stabil blok, så man kan stryge kniven derpå) hvis ikke de trænger så meget.

Du kan med fordel give læderet en smule polérpasta som ses på billedet nedenfor.

At slibe sine knive er lidt som at gøre et køkken rent. Sørger man for at gøre det lidt løbende er det væsentligt nemmere og kræver meget mindre arbejde. End når det først er gået helt galt.

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

The post Om strygestål og læder appeared first on SUBA Knives.

Metoden hvorpå man lavede damaskusstål gik ud på at man varmede stålet op. Bankede det ud og foldede det gentagende gange under smedningen. Dette gjorde man for at forædle stålet og jo mere man foldede, jo flere urenheder vil man banke ud af det. På den måde opnå et bedre stål, der kunne bruges til bla. Våben. Når man smedede med denne metode, opnåede man et stål der, udover at være stærkt, også havde nogle meget smukke bølgende linjer langs blade.

I vores moderne verden er det ikke noget problem at skaffe stål af høj kvalitet og specielt i Japan. Vi får i Suba Knives også vores stål fra Japan, som har nogle firmaer med dygtige metaloger fuldstændig styr på stålets fantastiske verden. Det gør at man i dag ikke har behov for på samme måde at forædle stål. Derved er Damaskus-smede-metoden er mere eller mindre uddød. Der er nogle smede der bearbejder stål efter Woots metoden, som dog sjældent bliver brugt til knivproduktion.

“Køb ægte damaskus knive her”

Man ser dog overraskende ofte ordet ”damaskusstål” blive brugt i knivbranchen, hvilket er ganske misvisende. Det er blevet et ”buzzword” som folk forsøger at sælge deres knive på, og det som det normalt dækker over, er at knivene er lavet med et kernestål. Hvorefter man så lægger flere lag blødere stål uden omkring og når kniven tyndes ind, poleres op mm. Så bliver lagene synlige og det kan være ganske smukt.

På billedet herunder ses en 3-lagsknivs opbygning, forsætter man med at lægge blødere stål omkring kernen (som en sandwich) vil man få flere

Knive lavet på denne måde er altså hverken lavet af damaskusstål eller efter damaskmetoden. Man får dog et udseende der minder lidt om det gamle. Derfor nej, dine knive er med ganske høj sikkerhed ikke lavet af damaskusstål. Og de har ikke noget med hverken samuraisværd eller Genghis Khan at gøre fordi der står Damaskus på dem.

Damask er i moderne tid en teknik hvor man kan udsmykke nogle knive, med de eftertragtede bølgende linjer. Tag det for det, det gør hverken kniven god eller dårlig. Jeg vil anbefale at undgå salgs-virksomheder der ikke ved bedre om deres varer end at kalde dem ”damaskusknive” ol.

The post Hvad er damaskusstål? appeared first on SUBA Knives.

Generelt kan man sige at de fleste træsorter egner sig ganske fint, og også plast så længe at plastskærebrættet ikke er supertyndt eller hårdt. De fleste træsorter egnet sig også ganske fint, på nær de meget hårde træsorter som f.eks. bambus.

Der findes en tommelfingerregel til at finde ud af om skærebrættet er godt. Hvis du tager din tommelfingernegl og prøver at lave et mærke i skærebrættet og det lykkedes, så det er som udgangspunkt fint at bruge. Kan du ikke lave et mærke, så er materialet formentligt for hårdt og vil skade knivene.

The post Om skærebrætter appeared first on SUBA Knives.