★★★★★
5 ud af 5 stjerner på Google
Santoku knive er den japanske allround køkkenkniv. Den er fantastisk til at kunne klare langt de fleste opgaver i køkkenet. Du vil uden tvivl elske den
Pris
Længde
Stål
Serie
En Santoku kniv er et redskab, man hurtigt får som fast partner i køkkenet. Ikke på grund af dens udseende, men fordi den fungerer. Santoku kan oversættes til “3-opgaver”, og her menes der kød, fisk og grønt. Man kan sige, at det er en japansk kniv til lidt af det hele. Men det siger faktisk ikke så meget om, hvad det er, der gør en Santoku kniv så populær blandt kokke og madnørder verden over. For det handler ikke kun om, hvad den kan skære, men hvordan den gør det.
Santoku kniven er udviklet i Japan som svar på behovet for en allround-kniv, der kunne fungere i små hjemmekøkkener. Det er også derfor, at den typisk er kortere end fx en Gyuto, og ofte ligger mellem 165 og 180 mm i klingelængde. Det giver dig bedre kontrol, og gør den lettere at styre, uden at man mister kraft eller skæreevne.
En Santoku kniv er kendetegnet ved en høj og ret flad klinge, som gør det nemt at lave lige, kontrollerede snit. Den er god til push-cuts, hvor man skubber kniven ned gennem råvaren i stedet for at bruge den vuggende bevægelse, man ofte ser med vestlige kokkeknive. Det giver en jævn, ren kontakt med skærebrættet og passer godt til præcisionsarbejde.
En anden detalje er den karakteristiske “buede næse”. Det gør det lettere at skære i et glidende træk, samtidig med at bladet stadig har en god højde, så du får stabilitet og god afstand til fingrene. Det er især noget, man lægger mærke til ved håndtering af små og mellemstore grøntsager, urter og kød i mindre stykker.
Det er ikke uden grund, at mange kalder Santoku kniven for en allround kniv. Den klarer hakning, snitning og skæring – og den gør det effektivt. Den fladere profil giver mulighed for god kontakt med brættet, hvilket sikrer jævne og gentagelige snit. Især til grøntsager er den uhyre effektiv, fordi højden på bladet giver god kontrol og støtte til fingrene.
Til fisk klarer Santoku kniven også mange opgaver, fx til at skære fileter i mindre stykker eller skære et stykke tilberedt fisk. Men det er vigtigt at sige, at det ikke er en filetkniv. Her vil man i stedet bruge en Deba eller en Yanagiba kniv til sashimi.
Til kød fungerer den bedst til udskæring af benfrit kød, hvad end det er oksekød, svinekød eller fjerkræ. Den klarer alt fra råt til tilberedt og er en solid kniv til dig, der ikke gider skifte mellem flere forskellige knive for at klare en aftensmad.
Der bliver ofte spurgt, hvad forskellen er på en Santoku og en Gyuto. Og det korte svar er: formen og fornemmelsen. Hvor Gyuto kniven typisk har en længere og mere buet klinge, er Santokuen kortere og mere lige. Det gør Santoku kniven ideel til dig, der foretrækker push-cuts og en god højde på bladet. Den er også lettere at styre, hvis du ikke er til de større knive, eller bare godt kan lide at have god kontakt med brættet under arbejdet.
Gyutoen er ofte foretrukket til større opgaver og grovere udskæringer. En Santoku kniv er mere kompakt, og det gør den til en god hverdags kniv.
De fleste Santoku knive ligger i området 165 til 180 mm, og det passer til langt det meste arbejde. Men nogle foretrækker kortere modeller. Kortere klinger kan give mere kontrol, men de mister noget af til de længere snit. Længere klinger kræver omvendt lidt mere teknik, men giver bedre flow i arbejdet med større råvarer.
Her er det helt i orden at prøve sig frem. Det handler ikke om rigtigt eller forkert – det handler om, hvad der fungerer i dit køkken. For mange begynder det med én kniv, og min anbefaling er evt at opgradere den type kniv og størrelse, du i forvejen bruger mest.
En Santoku kniv egner sig både til dig der er nybegynder i køkkenet og til dig der er mere erfaren. Kniven er nemlig designet til at være det optimale værktøj, du har brug for, til når du håndterer kød, fisk eller grøntsager.
Den fladere profil og det høje blad gør det nemt at føre kniven stabilt gennem grøntsager, kød eller fisk, og det er sjældent nødvendigt med den store tilvænning. Mange kokke bruger stadig Santoku kniven som deres “go-to” kniv, fordi den er effektiv uden at være krævende.
En Santoku kniv skal behandles med omtanke, ligesom alle andre japanske knive. Den skal vaskes i hånden – altid. Opvaskemaskinen er no-go, både for skæfte og stål. Brug varmt vand og mild sæbe, og tør den af med det samme. Det tager et øjeblik, og det gør hele forskellen.
Opbevaring bør ske på en magnet, i en knivblok eller i skuffe med indlæg. Læg den aldrig løst blandt andre redskaber. Den fortjener lidt respekt, og det gør også, at den holder sig skarp længere.
Slibning bør ske på slibesten og ikke på ruller eller stål. En Santoku kokkekniv har typisk en lav vinkel på omkring 12-15 grader, og det er vigtigt at bevare den for at få det rene snit, som kniven er kendt for.
I mit værksted på Frederiksberg tilbyder jeg knivslibning på store slibesten importeret fra Japan.
Selvom det i sidste ende handler om, hvordan en Santoku kniv arbejder, er der intet i vejen for, at den også ser godt ud. Mine Santoku knive er smedet i Japan af tæske dygtige smede, der nærmest ikke har lavet andet gennem generationer. Stålet er generelt hårdere end du vil finde på europæiske knive og de vil derfor holde skarpheden længere.
Skæftet spiller også en rolle. Det skal ligge godt i hånden, så det er nemt og behageligt at bruge. Mange foretrækker det traditionelle japanske oktogonale skæfte, som også er det jeg ofte benytter.
Selvom Santoku kniven er et alsidigt redskab, har den sine begrænsninger. Den er ikke lavet til at skære gennem knogler/ben, frosne råvarer eller meget hårde fødevarer som knoldselleri med jord/småsten eller hårde oste. Her kan bladet tage skade, og skarpheden kan hurtigt forringes. Det er heller ikke en udbeningskniv, og den mangler fleksibilitet og den form, der kræves til præcist arbejde omkring knogler.
Desuden er Santoku kniven ikke velegnet til slagtning eller grovere kødopgaver, hvor kraft og robusthed er nødvendige. Her vil en kraftigere slagterkniv eller kødøkse/cleaver være et bedre valg. Når Santoku kniven bruges til det, den er skabt til – nemlig præcise snit i grøntsager, kød uden ben og udskæring af fisk – får du det bedste ud af den og forlænger dens levetid betydeligt.
En god Santoku kniv holder i mange år, hvis du passer på den. Den bliver kun bedre med brug, og med vedligehold og korrekt opbevaring er det en kniv, der hurtigt får en fast plads i dit køkken. Det er et stykke værktøj, der er lavet til at blive brugt.
Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at folk, der først har fået fingrene i en ordentlig Santoku kniv, ender med at bruge den til næsten alt. Det er ikke for sjov, at Santoku kniven er en af de mest udbredte japanske knive i verden. Den virker. Og det er hele pointen.
★★★★★
5 stjerner på Google
Der er gratis indpakning til alle ordre frem til jul.
Få personlig indgravering af knive til julegaver.
Du kan bytte din ordre helt frem til 1. februar 2026.
Julegaver kan bestilles til og med 17/12 om aftenen.